Trellis er en vest med delikate detaljer. Denne her er strikket i en lækker alpaka og på den gamle måde. Frem og tilbage i 2 stykker og sys sammen til sidst.
På forstykket dominerer den kraftige snoning i venstre side. Den får lov at træde frem på en baggrund af vrangmasker, mens bagstykket er strikket i et vævemønster som giver vesten mere struktur.
Størrelse: S (M) L (XL)
Overvidde: 95 (100) 106 (112) cm
Længde målt fra skulderen: 63 (65) 65 (67) cm
Pindstørrelse: 3½ mm længde 80 cm. Vær opmærksom på at pindstørrelse er vejledende.
Strikkefasthed: 23 masker og 33 pinde er 10 x 10 cm strikket i glatstrik på pind 3½
Garn: 300 (350) 400 (450) gram Sterk fra Du Store Alpakka 40% alpaka 40% uld 20% nylon / 137 m / 50 g