Meadow Slipover er en rummelig vest med et enkelt udtryk i glatstrik og snoning på forstykket.
På grund af sin rummelige pasform er vesten perfekt til at styles med både t-shirt og skjorte.
Den er uundværlig i forårs- eller efterårsgarderoben, fordi den luner uden at blive for varm.
Derudover strikkes den i en skøn blanding af uld, silke og mohair. Det er luksus der mærkes.

Størrelse: S (M) L (XL) XXL

Overvidde: 98 (102) 118 (126) 138 cm

Længde målt fra skulderen: 60 (62) 64 (65) 67 cm

Pindstørrelse:
Rundpinde 4 mm længde 80 cm og 3 mm længde 60 og 80 cm. Vær opmærksom på at pindstørrelse er vejledende.

Strikkefasthed: 20 masker og 29 pinde i glatstrik med pind 4 mm

Garn:
100 (150) 150 (200) 250 gram Mindful fra Frayayarn 50g / 350 m 100 % ren uld
75 (75) 100 (125) 150 gram Friendly fra Frayayarn 25g / 210 m 70% Super kid mohair / 30% Silke