Colors presentation
Alternative decoration
Modern room table

Hvem står bag Hedahl Knit

Mit navn er Lene Hedahl. Det er mig der skaber tankerne bag Hedahl Knit.

Jeg er mor til to drenge, bor i Billund og til dagligt arbejder jeg i tekstilbranchen som print- og grafisk designer. Når fritiden ikke bliver brugt på huslige pligter, fodbold og andet godt, nørkler jeg med min elskede hobby, nemlig strik.

Jeg er uddannet på Seminariet For Kunst og Håndværk med speciale i tekstil design og jeg har syet, konstrueret og arbejdet med pasformer så længe jeg kan huske. Jeg går rigtig meget op i at mine opskrifter er af høj kvalitet. Når nu man bruger mange timer på lækkert strik, skal strikkeopskriften også være gennemarbejdet.

Hedahl Knit er lavet ud fra en utrættelig trang til at skabe og udvikle på det tekstile udtryk –  strik er ganske enkelt blevet mit frirum. Det er her mit behov for at skabe, får liv. Jeg håber min side og opskrifter kan inspirere dig.

Kærligst Lene